x

The Kissaway Trail varmer op til Springsteen-hyldest

The Kissaway Trail varmer op til Springsteen-hyldest

På torsdag slår Copenhagen Jazzhouse op til den anden koncert (ud af seks), der hylder legendariske musikere under titlen "We Proydly Present". Den 7. maj blev Bob Dylans sange fortolket af danske kunstnere som Figurines, Claus Hempler, Moi Caprice, Hymns From Nineveh med flere. Anmeldelsen og sætlisten kan du finde her.

Torsdag den 4. juni er det så Bruce Springsteen, der skal spilles af navne som The Kissaway Trail, Turboweekend og The Floor Is Made Of Lava. Odense-bandet The Kissaway Trail har i den forbindelse lavet en Top Fem til GAFFA om, hvad de går og tænder på lige nu. Listen, der blandt andet hylder The Nationals mikser, Lydkraft-studiet og Odenses Smagløse Café, kan du læse her.

Thomas L. Fagerlund, Søren B. Corneliussen, Daniel Skjoldmose, Rune Pedersen og Hasse Mydtskov dannede The Kissaway Trail i Odense, og i begyndelsen af 2007 udgav de deres selvbetitlede debutalbum, som siden er udkommet i Europa, Japan og Australien. Deres første singlehit, "Smother + Evil = Hurt", som også udkom på deres debut-ep fra 2006, blev desuden et hit på Det Elektriske Barometer. Bandets andet album har imidlertid været længe undervejs, og Bruce Springsteen-hyldesten den 4. juni bliver en kort tilbagevenden, mens vi venter på deres andet plade, som allerede er indspillet og for tiden bliver mikset af Interpol-produceren Peter Katis.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA