x

Nyt Editors-album på vej

Nyt Editors-album på vej

Editors har nu offentliggjort titlen på deres tredje album. "In This Light And On This Evening" er titlen, og albummet udkommer i september, skriver nme.com. Albummet er produceret af Mark "Flood" Ellis, også kendt for produktioner for Depeche Mode, U2, PJ Harvey og mange, mange flere. I september, nærmere betegnet den 10., får gruppen også æren af at indvie det nye spillested 02 Academy i hjembyen Birmingham.

Herhjemme kan man opleve Editors på Danmarks Smukkeste Festival søndag den 9. august, hvor man må formode, at gruppen vil lufte nogle af de nye sange.

Gruppens bassist Russell Leetch har tidligere fortalt til NME, at bandet denne gang går i en mere elektronisk retning og fortæller, at bandet, inden de gik i studiet, har lyttet en del til plader med Depeche Mode, Burial, Georgio Moroder samt "The Idiot" med Iggy Pop og "Remain In Light" med Talking Heads.

Russell Leetch omtalte dengang det nye album på følgende måde:

"Pladen føles som det tidspunkt om natten, hvor rævene er mangfoldige, og lyset er dæmpet, mens man kører forbi frosne, forladte lagerbygninger".

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA