Nyhed

Rammstein klar med billetsalg

Billetter til Forum-koncerten kan købes fra fredag den 12. juni

Det er en måned siden, at Rammstein annoncerede, at de ville give koncert i Forum i København 15. december, men dengang forelå der ingen oplysninger om, hvor og hvornår billetsalget ville gå i gang.

Nu kan den danske koncertarrangør ICO så oplyse, at billetsalget begynder fredag den 12. juni kl. 10 på Billetnet. Der kan maksimum købes fire billetter per person. Billetprisen er 550,- plus gebyr.
 
Rammstein er kendt for deres spektakulære og grænsesøgende live-shows, som blandt andet ofte indeholder ild og fyrværkeri. Så det kan anbefales at holde på hat og briller, når tyskerne indtager Forum - til den tid formodentlig med et nyt album i ryggen, gruppens sjette og opfølgeren til "Rosenrot" fra 2005.

Før folk i Jylland og Syd-Danmark kan det også oplyses, at Rammstein spiller i Color Line Arena i Hamborg, der ligger ganske tæt på motorvejen, 14. december, altså dagen før deres danske koncert. Her åbner billetsalget også 12. juni, på Rammsteinshop.de

ANNONCE