x

Nyt Jay-Z-nummer på nettet

Nyt Jay-Z-nummer på nettet

Jay-Z har før proklameret, at han ikke ville have det fjerneste at gøre med auto-tune, som rappere som Lil’ Wayne og hans producer Kanye West har benyttet sig heftigt af på deres seneste albums. Nu har Jigga taget skridtet fuldt ud, og ikke nok med, at han som sagt vil have sit album klinisk renset for auto-tune, han har nu også lavet et nummer, der cementerer hans anstrengte forhold til det vokal-manipulerende "instrument".

Sangen hedder ”Death Of Auto-Tune” og kan høres her. Jay-Z  åbner nummert med ordene ”This is anti-auto-tune – death of the ringtone”. Nummeret vil være at finde på Jay-Zs kommende album “The Blueprint 3”, der er produceret af Kanye West, som paradoksalt nok stort set baserede sin sidste plade på brugen af auto-tune.

Nummeret bygger på en sampling af nummeret “In The Space” af Janko Nivolic og Dave Sucky, og har en melodisk elektrisk guitar og saxofon i baggrunden for Jay-Z's rim.

Udgivelsen af ”The Blueprint 3” er blevet udsat et utal af gange, men seneste nyt er, at albummet skulle udkomme den 11. september i år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA