Nyhed

Hør ny demo fra The Raveonettes

Via Viceland.com man lytte til hvad Sune og Sharin går og bakser med i øjeblikket

Sune Wagner og Sharin Foo har efterhånden været i studiet med Thomas Troelsen i en lille måneds tid, og nu er arbejdet ved at kaste resultater af sig. Vi har tidligere her på sitet kunnet fortælle, at Troelsen ikke kun skal fungere som producer, men også som medkomponist.

Ligeledes har det været fremme, at bandet og Thomas Troelsen arbejder på sange med titler som "Stardust Girl", "Oh, I Buried You Today", "Last Dance" og "Baby, I'm Ready To Go".

Nu er der så via viceland.com mulighed for at lytte til en demo-indspilning af nummeret ”Last Dance”, der er en bubblegum-pop inspireret sang, som lyder som noget, der sagtens kunne høre hjemme på bandets ”Pretty In Black”-album fra 2005. Det album blev i sin tid tildelt fire ud af seks stjerner af GAFFAs John Fodge, der kaldte albummet for ”gruppens mest alsidige til dato”.

Thomas Troelsens forkærlighed for synthesizere skinner en smule igennem på den meget iørefaldende sang, der altså vil være at finde på gruppens endnu ikke navngivne kommende album.

Lyt selv til nummeret her, og giv det endelig en kommentar med på vejen på forummet.

ANNONCE