Nyhed

Joe Bonamassa gæster Århus og Odense

Den 32-årige mesterguitarist giver koncert på Train og Posten sidst i juli

Det er efterhånden 20 år siden, en kun 12årig Joe Bonamassa indledte sin karriere som professionel musiker. Forbilleder om Jimi Hendrix og Eric Clapton gav inspirerede Bonamassa til at øve intenst nok til som 12-årig at være klar til en månedlang turné med den noget ældre B. B. King.

De seneste tre år er Bonamassa blandt andet valgt af musikmagasinet Guitar Players læsere til ”Best Blues Guitarist”, og Bluesvox’ læsere har kåret ham til ”Artist of the Year”, ligesom mandens seneste album ”The Ballad Of John Henry” er det bedst sælgende bluesalbum på iTunes og Amazon.

Nu får danske bluesfans mulighed for at opleve den talentfulde guitarist live, når han onsdag den 29. og torsdag den 30. juli giver koncert på henholdsvis Train i Århus og Posten i Odense, hvor han vil medbringe et hold af professionelle musikere, der har spillet sammen med blandt andre David Bowie, Tina Turner og Rod Stewart.

Det skal også for en god ordens skyld nævnes, at man her på GAFFA.dk har mulighed for at vinde et møde med Joe Bonamassa og en signeret Epiphone Les Paul-guitar.

Læs om konkurrencen her.

ANNONCE