x

Martin Brygmann udgiver ”Best Of”

Martin Brygmann udgiver ”Best Of”

Skuespilleren og komikeren Martin Brygmann har, som de fleste nok ved, haft en ret lukrativ side-geschäft som hit-snedker, og hans sangskrivervirksomhed hyldes nu, når en lang række af hans hits for første gang nogensinde samles på én cd, der har fået den opfindsomme titel ”Brygmanns Bedste Sange”.

På pladen finder man numre som ”For Kendt” og ”Rørvig” med Lex & Klatten, ”Ud i det blå” og ”Jeg Vil I Seng Med De Fleste” med Det Brune Punktum og sangene fra film som ”En Kort En Lang”, nemlig En "Kort En Lang" med Lisa Nilsson samt ”Vent på mig” med Jimmy Jørgensen og Peter Frödin. ”Vent på mig” opnåede for øvrigt at blive det mest spillede track på DR’s radiokanaler siden 1993 og er herhjemme ifølge sangskriverforeningen Koda et større radiohit end ”Last Christmas” med Wham!
 
Der vil også være et splinternyt nummer at finde på cd’en. Det drejer sig om sangen ”Så hørte jeg Rugsted & Kreutzfeldt”. Nummeret beskrives fra pladeselskabets hånd som ”et vaske-ægte sommerhit. En let og sommerlig feeling, et uafrysteligt omkvæd og lyden af Brygmann, når han er allermest veloplagt. Sangen er en uforbeholden hyldest til Martins egne store forbilleder i dansk pop, Rugsted & Kreutzfeldt.”

”Brygmanns Bedste Sange” udkommer den 22. juni på Mermaid Records, og tracklisten ser ud som følger:

1 Så Hørte Jeg Rugsted & Kreutzfeldt
2 Vi Skal Ud I Det Blå
3 Jeg Vil I Seng Med De Fleste
4 En Kort En Lang
5 Vent På Mig
6 For Kendt
7 Rørvig
8 Love Will Shine
9 Hvor Svært Kan Det Være
10 Beverly Ways
11 Kys Mig
12 Kom Lad Os Gå
13 Evig Kærlighed
14 Far Til Fire
15 Lad Det Ske
16 Strømmen


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA