x

Tre Guns N' Roses-dvd'er på vej

Tre Guns N' Roses-dvd'er på vej

Guns N' Roses-fans har endelig et par udgivelser at se frem til, og nej, det har intet med det længe ventede og udsatte album "Chinese Democrazy" at gøre.

Den 28. oktober udsendes tre dvd'er, der dog alle tidligere har været udsendt som vhs'er, dengang det format var fremme.

Den første er en samling af bandets 13 musikvideoer samlet på dvd'en "Welcome To The Videos". De to andre udgivelser er
"Use Your Illusion 1 : World Tour - 1992 In Tokyo" og "Use Your Illusion 2 : World Tour - 1992 In Tokyo", der, som titlerne antyder, indeholder to koncerter fra Tokyo tilbage i 1992.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA