x

Køb Mabels stortromme

Køb Mabels stortromme

I morgen torsdag 18. juni klokken 10:00 går et stykke dansk musikhistorie på auktion, når Lauritz.com åbner for bud på den stortromme, der blev banket på til Grand Prix i 1978, da Mabel vandt med sangen "Boom Boom".

Til trods for Mabels mange bedrifter og solgte plader vil de for mange være uløseligt forbundet med Grand Prix-hittet, og dermed også den ikoniske stortromme med det store påklistrede hjerte.

Men i forbindelse med udgivelsen af greatest hits-albummet "Det Sidste Boom" har bandet proklameret, at det er uigenkaldeligt slut med Mabel. Det har de derfor valgt at markere ved at sætte stortrommen til salg på Lauritz.com for at samle penge ind til den nyoprettede Tramp Fond, som Mike Tramp med støtte fra resten bandet står bag. En del af overskuddet fra salget af albummet "Det Sidste Boom" går ligeledes til Tramp Fonden, der har til formål at støtte unge musikalske talenter på de danske musikskoler.

Den heldige vinder af auktionen vi få overrakt stortrommen af medlemmer af Mabel dagen efter, at auktionen er lukket.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA