x

Raw 2009 er klar med programmet

Raw 2009 er klar med programmet

Der er mere end 50 navne på programmet, når dørene åbnes til 2009-udgaven af Raw, der afvikles 1. august på Kulturkajen Docken i København. Her vil der være musik fra syv scener, der vil beskæftige sig med stort set hver eneste eksisterende genre af elektronisk musik.

Blandt topnavnene finder man Paul Woolford (2020 Vision), Matthew Johnson (Wagon Repair), Mark Knight (Toolroom Records), Jstar & MC Honey Brown, DJ Friction (Shogun Audio) og Joker (Hyperdub). De får følgeskab af danske navne som Patrick Bateman, Jean Von Baden, Djuna Barnes, DJ Static, Rune RK, Fagget Fairys, Karen, Noir, U$O og Johnson.

Der bliver med andre ord pakket med dj's, mc's og livenavne til arrangementet, som man forventer vil trække 7000 gæster.

Billetsalget er i gang via GAFFA Billet, og hvis man er hurtigt, kan man endda sikre sig en billig billet. Der sælges nemlig et begrænset antal "Early Bird"-billetter til 200 kroner, og når de er væk, fortsætter forsalget med billetter til 250 kroner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA