Nyhed

Musiikki & Media fredag

GAFFA.dk var med til indspist prisuddeling og klub-crawl i Tampere, Finland.

Musiikki & Media minder med sine koncerter og seminarer en del om SPOT-festival i Århus, omend programmet og udsynet er mere begrænset. (SPOT er skandinavisk, hvor M&M er rent finsk). En væsententlig forskel er dog afholdelsen af den finske musikindustris Industry Awards show.

DMA på vrangen
Industry Awards kan bedst beskrives som Danish Music Awards med vrangen vendt ud. Det er en prisuddeling for den finske musikbranche, men ikke med priser til de udøvende kunstnere. Til gengæld uddeles der priser for f.eks. årets radio-dj, årets indie label, årets klub promoter.

Prisuddelingen var i forlængelse af en gallamiddag fredag aften i det gamle pakhus Tullimari Pakkkahuone i Tampere, og det hele foregik på finsk, så GAFFA.dks udsendte måtte have højdepunkterne simultantolket. Det siger sig selv at de fleste af prismodtagerne er ukendte i den brede offentlighed, og Industry Awards er da heller ikke en TV/medie-begivenhed ligesom DMA, men mere et socialiceringsevent for alle branchens bagmænd m/k. Eneste musikalske indslag var countrylegenden Tom Russell. Han eteblerede en helt autentisk, vemodig stemning à la western, men kan dårligt beskrives som et navn der peger fremad...


Positive Negative-fans
Mest bemærkelsesværdigt var faktisk en flok piger i teeny-alderen som hang ud i soveposer udenfor bygningen. Det viste sig at de ventede på et lokalt melankolsk rockband ved navn Negative, som skal spille i hallen i dag lørdag. Sådan en tur i nattefrosten vidner om en fan -entusiasme, og ifølge John Cloud fra den svenske division af Playground Music, er Negative et finsk navn med gode chancer i Europa.
GAFFA.dks udsendte har heldigvis adgang til koncerten i aften, uden at det omfatter overnatning på kold, kold asfalt.

HIM and her og de andre
Efter showet gik turen til den mellemstore rockklub Senssi og lokale helte HIM. Det var tydeligt at HIM, som har haft et par MTV hits her spillede for et entusiastisk hjemmepublikum. På klubben Yo-talo spillede gruppen Private Line usandsynlig høj nu-heavy, men på den gode måde.
Aftenen sluttede på Hotel Ilves natklub (alle konferencens seminarer foregår på dette hotel of de fleste af deltagerne bor dér).
Herfra skal gruppen wax fremhæves. Et femmands rockorkester indhyllet i lyskæder og med en lyd i den hårdere ende. Deres repertoire bestod af gamle houseklassikere som f.eks. Inner Citys "Good Life". Sgu ikke så kunstnerisk ambitiøst, men Wax' fortolkninger var var ret radikale og bandet formåede at komme ud over scenen med fest og spilleglæde.

ANNONCE