Nyhed

Red Hot Chili Peppers klar med ny single

"Fortune Faded" ude den 10. november med tre nye b-sider

Som tidligere skrevet her på siden udsender Red Hot Chili Peppers opsamlingsalbummet "Greatest Hits" den 17. november. Albummet kommer til at indeholde en lang række af bandets største hits samt de to helt nye sange "History" og "Fortune Faded".

Den 10. november udsendes "Fortune Faded" som single i to formater, der byder på de tre helt nye sange "Tuesday Night In Berlin", "Eskimo" og "Bunker Hill" samt et remix af "Californication".

"Greatest Hits"-albummet udsendes også med en bonus-dvd, der samler 15 af bandets musikvideoer. Desuden udsendes også en live-dvd med en koncertoptagelse fra Slane Castle.


ANNONCE