Nyhed

UFO Yepha-cd på skinner

Den danske rapduo album-debuterer d. 10. november, med celebrities i producerstolen...

Den danske hiphop-duo UFO Yepha huserede i 2003 på mangt en sommer-transistor og pladetallerken med singlen Hver Dag.

Successen resulterede i en guldsingle sidst i juli, og gaffa.dk kunne ved dén lejlighed rapportere, at der var et album på vej til november, og at Madness 4 Real (aka. Den Gale Pose) og Tue Track (Malk De Koijn) var på tale som producere.

Alt dette kan nu bekræftes. UFO Yephas debut er på gaden d. 10. november, og d'herrer Kristian Humaidan og Jeppe Wahlstrøm er ikke kede af det.
Titlen bliver U. vs. Y, og vil angiveligt "sætte nye standarder for dansk rap"...


Der kommer en luksus-udgave i begrænset oplag, som vil indeholde remixes, instrumentaler og bonustracks, 54 minutters ekstra-musik i lækker indpakning.

ANNONCE