Nyhed

Joan As Police Woman sælger coveralbum til koncerter

Singer-songwriteren fortolker blandt andet Public Enemy på nyt, selvudgivet udspil

Mandag den 13. juli giver den amerikanske sangerinde og sangskriver Joan As Police Woman koncert i Lille Vega i København. GAFFA har forud for koncerten talt med singer-songwriteren med det borgerlige navn Joan Wasser, der blandt andet kan fortælle, at man til koncerten kan købe et splinternyt coveralbum, hun netop har færdiggjort og udgivet på eget selskab.

- Jeg lige indspillet et album med covernumre, som jeg sælger til koncerterne, og som man også inden længe vil kunne købe på min hjemmeside. Jeg udgiver den på mit eget selskab. Det bliver coverversioner af numre af blandt andre Public Enemy, Sonic Youth og David Bowie og ... nej, det vil jeg faktisk ikke sige. Det er man nødt til at komme til koncerten for at finde ud af, fortæller Joan grinende til GAFFA.dk.

Public Enemy, det lyder ret langt fra dit musikalske univers. Har du lavet meget om på originaludgaverne?
- Ja, jeg rapper i hvert fald ikke, jeg kender min begrænsning. Jeg har prøvet at skrive en melodi rundt om den oprindelige tekst, som jeg ikke har ændret i. Det er i øvrigt sangen "She Watch Channel Zero". Men generelt er denne coverplade lidt mere uptempo end mine tidligere to plader.

Læs hele interviewet med Joan As Police Woman

ANNONCE