Nyhed

The Raveonettes synger om kontrol

Duoen har færdiggjort deres fjerde album "In And Out Of Control", der udsendes til oktober

Indspilningerne til det fjerde Raveonettes-album er nu overstået, og derfor har Sune Wagner taget turen til New York for at masterere albummet. Det har den danske sangskriver offentliggjort via duoens MySpace-side. Det kommende album har fået titlen "In And Out Of Control" og udsendes til oktober.

Albummet er indspillet sammen med Thomas Troelsen i Delta Lab-studiet i København, og undervejs i forløbet har Raveonettes givet folk mulighed for at smuglytte lidt ved at lægge demoer ud på Vice Magazines webside.

I et tidligere indlæg har Sune Wagner desuden afsløret titlerne på albummets sange, og de er som følger:


Last Dance
Boys Who Rape (Should All Be Destroyed)
Gone Forever
Suicide
Breaking Into Cars
D.R.U.G.S.
Bang!
Heart Of Stone
Wine
Break Up Girls!
Oh I Buried You Today

"In And Out Of Control" udsendes 6. oktober.

ANNONCE