Nyhed

Beastie Boys genudgiver Ill Communication

Albummet fra 1994 genudgives med tolv sjældenheder på en ekstra skive

Beastie Boys har allerede udsendt remastererede udgaver af pladerne "Paul's Boutique" og "Check Your Head", og nu er "Ill Communication" næste i rækken til at blive pudset af og udsendt i en ny udgave. Den nye udgave udsendes i næste uge.

Udover de tyve tracks der også findes på originaludgaven er der blevet tilføjet en ekstra skive med b-sider, liveoptagelser og remix. Blandt de mest interessante er er en ikke tidligere udsendt unplugged-udgave af "Heart Attack Man" samt sangene "Dope Little Song", "Resolution Time", "Mullet Head" og "The Vibes", der var japanske bonustracks.

Genudgivelsen kommer i fire versioner, der kan købes på gruppens webside. Her kan man for lidt ekstra penge også få adgang til musikvideoer og en specialdesignet T-shirt, og alle versionerne giver mulighed for at downloade musikken med det samme, så man ikke behøver at vente på pakkeposten for at høre de nypolerede udgaver af "Sabotage" og "Sure Shot".


"Ill Communication 2009 Remastered Edition" udsendes 14. juli.

ANNONCE