Nyhed

Michael Jackson-hyldest offentliggøres i denne uge

Manden bag O2-koncerterne forventer at kunne bekræfte et hyldestarrangement snarest

Selvom Michael Jackson nu er blevet både begravet og efterfølgende hyldet i Staples Center i Los Angeles, så er historierne om Jacksons liv og ikke mindst død langtfra stoppet med at dukke op i medierne. En af de mest sejlivede historier handler om en hyldestkoncert til Michael Jackson i London, og nu udtaler manden bag O2-koncerterne, Randy Phillips, at han forventer senere i denne uge at kunne bekræfte, at der vil blive afviklet et hyldestarrangement 29. august - samme dag som Michael Jackson ville være fyldt 51.

Til BBC6 Music udtaler Phillips, at førsteprioriteten er at kunne præsentere folk for "This Is It"-showet forhåbentlig med gæsteoptrædender af medlemmer af familien Jackson inklusive Janet samt forskellige gæster. Han fortæller samtidig at bliver arrangementet til noget, vil det formodentlig blive vist på tv verden over.

Han siger desuden, at man bliver nødt til at træffe nogle hårde valg i de næste dage for overhovedet at kunne nå at blive klar til 29. august.


Arrangementet vil naturligvis blive afviklet i O2 Arena, hvor Michael Jackson skulle have spillet 50 koncerter, skulle det blive aktuelt.

ANNONCE