Nyhed

Slipknot fejrer jubilæum

Debutpladen har ti år på bagen og udsendes nu i en særlig jubilæumsudgave

Den ni mand store amerikanske gruppe udsendte 29. juni 1999 debutalbummet "Slipknot", og det ti års jubilæum fejres nu med en genudgivelse af albummet, der sendte bandet ind i metalmusikkens superliga.

I et videoklip på gruppens officielle webside fortæller Corey "8" Taylor og Joey "1" Jordison om de sidste ti år i bandets karriere om understreger, som Taylor gjorde det på dette års Roskilde Festival, at de sidste ti år har været en utrolig rejse for bandet.

De fortæller desuden, at den nye version af albummet vil indeholde materiale fra arkiverne samt en dvd med optagelser fra gruppens første 18 måneder, der viser, hvordan begyndelsen var for Slipknot.


Jubilæumsudgaven af "Slipknot" udsendes 9. september.

ANNONCE