45 år efter, The Beatles spillede på The Ed Sullivan Show gæstede Paul McCartney igen det gamle teater
The Beatles optrådte første gang på amerikansk tv i februar 1964 i The Ed Sullivan Show, og som reklame for sin kommende amerikanske turné vendte Paul McCartney onsdag 15. juli tilbage for igen at spille i den berømte bygning.
The Ed Sullivan Show har ikke været på amerikansk tv siden 1971, men bygningen er efterfølgende blevet brugt til en lang række shows, indtil The Ed Sullivan Theater i 1993 blev overtaget af tv-stationen CBS, og siden da har den været hjemmebane for David Letterman, der optager sit talkshow i bygningen.
Paul McCartney var gæst i Late Show With David Letterman onsdag aften (showet blev optaget foran et publikum om eftermiddagen), og efter interviewet gik han ikke på scenen, men derimod ud på den del af taget, der peger ud mod Broadway og spillede en minikoncert på omkring 30 minutter.
To af sangene blev vist på amerikansk tv onsdag aften, hvor McCartney også fortalte om at tv-debuten, hvor The Beatles blev set af omkring 73 millioner seere, og om hvor anderledes bygningen er fra engelske tv-studier.
McCartneys visit hos David Letterman skyldes, at den 67-årige Beatle fredag 17. juli sætter gang i en amerikansk turné, som han har udtalt bliver hans sidste.