Nyhed

David Bowie genudgiver seneste album

”Reality” ude den 17. november med bonussang og koncert-dvd

Den 17. november genudsender David Bowie sit seneste album “Reality” i en speciel turnéudgave med en bonussang samt en bonus-dvd. Bonussangen er at finde på cd’en og er en coverversion af The Kinks' ”Waterloo Sunset”, der indtil nu kun har været at finde på den japanske udgave af ”Reality”-albummet.

Bonus-dvd’en indeholder ”Reality”-albummets 11 sange optaget ved den koncert, Bowie gav den 8. september i London i år, og som direkte blev transmitteret ud til udvalgte biografer i hele verden, blandt andet til Empire Bio på Nørrebro.

ANNONCE