x

EMI’s danske chef stopper

EMI’s danske chef stopper

Pladeselskabschefen Michael Ritto har valgt at stoppe sit virke som chef for den danske afdeling af succesrige EMI Music, afslører Jyllands Posten. Efter at Ritto og Poul Bruun solgte danske Medley Records, for et trecifret millionbeløb, til det britisk ejede EMI i starthalvfemserne, har Ritto tjent som administrerende direktør for den danske afdeling.

Den danske afdeling af EMI står blandt andet bag danske navne som Kim Larsen, Tim Christensen, TV-2, D-A-D, Saybia, Carpark North og Lars H.U.G. og varetager udenlandske navne som The Beatles, Queen, Pink Floyd, Norah Jones, Kylie og Robbie Williams herhjemme.

Michael Ritto forbliver dog i sin stilling, indtil EMI har fundet en ny chef. Siden 2000 også har Ritto også siddet som bestyrelsesformand for musikbrancheorganisationen IFPI.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA