x

Ian Brown inspireret af Thriller på nyt album

Ian Brown inspireret af Thriller på nyt album

Engelske Ian Brown har udsendt soloplader siden 1998, og inden da udsendte han to plader sammen med gruppen The Stone Roses. Men i sangerens 25 år lange karriere er der formodentlig ikke en eneste, der har sammenlignet ham med Michael Jackson. Alligevel udtaler den 46-årige sanger nu, at han har modelleret hele sit kommende album efter Michael Jacksons millionsællert "Thriller".

Brown udsender albummet "My Way" 28. september, og til NME udtaler han, at han denne gang primært har fundet inspiration i Michael Jackson-albummet fra 1982. Han går desværre ikke i detaljer omkring, hvad han præcis har kunnet trække på, men albummets høje kvalitet har tydeligvis været en faktor.

"Thriller var vores skabelon. Hver gang vi skrev en sang, vi ikke mente var stærk nok, smed vi den ud. Vi mastererede oven i købet pladen på den dag, Michael Jackson døde, så det tager jeg som et godt tegn".

Ian Brown har endnu engang arbejdet sammen med produceren Dave McCracken på albummet "My Way", der udkommer 28. september.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA