x

Dead Prez til Lille Vega

Dead Prez til Lille Vega

Dead Prez - alias de to Florida-rappere Stic.man og M-1 - fandt sammen i 1996 og albumdebuterede med Let's Get Free i 2000. Siden fulgte albummet Revolutionary But Gangsta fra 2004 og tre mixtapes under den fælles overskrift Turn off the Radio, hvoraf det seneste netop er udkommet.

Men trods de mange år på bagen er det altså første gang, den kontroversielle duo besøger Danmark, nærmere bestemt Lille Vega på Vesterbro, som de indtager den 14. august klokken 21.00.

Dead Prez er kendt for deres stærkt samfundskritiske tekster, hvor de forholder sig til emner som institutionaliseret racisme og undertrykkelse i al almindelighed, kritk af fængselsvæsenet og undervisningssystemet, virksomheders kontrol over medierne og så videre.

Gruppen skulle angiveligt arbejde på et nyt album, betitlet Information Age, så det er altså bevæbnet med en hel del nyt materiale, at duoen gæster Danmark senere på sommeren.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA