x

Glasvegas lægger planer for toer

Glasvegas lægger planer for toer

Alle teksterne er skrevet, og planen er at indspille i USA, siger Glasgow-gruppen Glasvegas' forsanger James Allan til BBC om den kommende opfølger til gruppens succesfulde, selvbetitlede debutalbum fra sidste år.

Inden gruppen går i studiet er der dog visse forpligtelser, som skal passes:

"Vi turnerer med U2 i sommer, så med Kings of Leon i Amerika og derefter bliver jeg i USA, siger Allan og fortsætter: "Jeg indspiller demoer, køber et hus og så kommer bandet over. Vi bliver ligesom The Waltons...vi laver demoerne, og så begynder vi at indspille ved juletid eller måske i januar".

Det nærmeste, Allan kommer en udgivelsesdato er følgende poetiske udtalelse:

"Forhåbentlig bliver vores andet barn født ved den tid, hvor der er kommet blade på træerne, og påskeliljerne blomstrer".

Sidst, der var nyt fra den flittigt turnerende gruppe, var med jule-ep'en A Snowflake Fell (And It Felt Like A Kiss), som udkom i december sidste år.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA