Nyhed

Lars Ulrich får DMF-hæderspris

Metallica-trommeslageren får i morgen overrakt en pris i København

Den sidste af de fem danske Metallica-koncerter afvikles i morgen 28. juli i Forum, men inden da skal Lars Ulrich have overrakt en pris fra Dansk Musiker Forbund. Det drejer sig om DMF's Hæderspris, der tidligere er gået til navne som Gnags, Kashmir og Palle Mikkelborg.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Dansk Musiker Forbund er Hædersprisen er en "helt særlig udmærkelse, som DMF tildeler helt unikke musikere som anerkendelse for deres særlige indsats og karriere".

Prisen vil blive overrakt til Lars Ulrich på en københavnsk café tirsdag eftermiddag.


ANNONCE