Nyhed

Folk glor på Oh No Ono

Gruppens seneste video er den mest sete lige nu hos Pitchfork

Det er ikke let af få sin musikvideo ud til folk længere, men det er alligevel lykkedes danske Oh No Ono at få hul i gennem til en vis mængde mennesker gennem musikwebsiden Pitchfork. Videoen til sangen "Swim" er nemlig den mest sete lige nu på websiden.

Det er instruktøren Adam Hashemi, der står bag gruppens seneste video. Han har tidligere lavet reklamer og videoer eksempelvis for Jokeren (Gravøl"), og om den seneste video siger han:

"Videoen er løst baseret på noget, som hændte mig, da jeg var tre år gammel, da jeg så en sygeplejerske falde om og dø af et hjerteanfald. Mit allerførste minde. Men kernen af idéen handler om et barns første møde med en seksuel oplevelse og den dårlige samvittighed, det medfører - og om hvordan sex og død går hånd i hånd på mystisk vis. Den idé og dens langsomme tempo synes jeg går godt med stemningen i "Swim"."


Bandet optræder ikke i videoen, men det gør blandt andre Susanne Breuning som førnævnte sygeplejerske. Videoen topper for øvrigt Pitchforks liste foran navne som MGMT, Fever Ray, Björk og Bob Dylan.

ANNONCE