De guitarløse elektrorockere drager landet rundt i oktober
Den guitarløse elektrorock-trio Turboweekend udgav i marts deres andet album, "Ghost Of A Chance", som fik ganske fine anmeldelser. Nu er gruppen klar med en række koncertdatoer i efteråret, fortæller de på deres MySpace-profil. Gruppen fortæller samtidig, at der senere bliver offentliggjort flere turnédatoer.
Indtil videre ser Turboweekends turneplan ud som følger:
07. august: Danmarks Smukkeste Festival, Skanderborg
28. august: DOT, Berlin
02. september: Bellahøj Kræmmermarked, København
26. september: KNUST, Reepberbahn Festival, Hamburg
08. oktober: Paletten, Viborg
09. oktober: Musikhuset, Slagelse (med When Saints Go Machine)
10. oktober: Toldkammeret, Helsingør
17. oktober: Forbrændingen, Albertslund (med When Saints Go Machine)
23. oktober: DTU, Lyngby
30. oktober: Kulisselageret, Horsens
06. november: Von Hatten, Randers
Da gruppen i maj spillede på Spot Festival i Århus, uddelte GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez fem ud af seks stjerner og skrev blandt andet følgende:
"Turboweekends musik inviterer både til fest og eftertænksomhed. Lagene i musikken er mange, og efter denne aftens magtdemonstration skal bandet være mere end velkomne til at sætte turbo på denne anmelders weekend en anden gang."
Køb billetter til koncerterne på GAFFA.dk/live