x

The Flaming Lips til Herning

The Flaming Lips til Herning

The Flaming Lips er kendte for koncerter, der er veritable udstyrsstykker med balloner, konfetti, teaterblod og meget mere, og nu kommer Wayne Coyne & Co. igen til Danmark. Denne gang til Jylland, nærmere betegnet Herning Kongrescenter 7. november.

The Flaming Lips udgiver til efteråret dobbeltalbummet "Embryonic" med medvirken af blandt andre Karen O fra Yeah Yeah Yeahs og MGMT. Det bliver gruppens første dobbeltalbum og efter sigende en tilbagevenden til gruppens mere syrede rødder med lange, eksperimenterende numre.

The Flaming Lips besøgte sidst Danmark i august 2008 til en koncert på Plænen i Tivoli, hvor GAFFAs anmelder Simon Boertmann Brüel uddelte fire stjerner og blandt andet skrev:

"Man kan mene meget om Tivoli som koncertsted, men forlystelsesparken skal trods alt have ros for at booke navne som The Flaming Lips, der uden den store konkurrence hører til i den interessante ende af den lange række af Fredagsrock-koncerter. Men på trods af de store anstrengelser, Flaming Lips altid gør sig for at gøre deres shows til en visuel slikbutik, måtte trioen slås med den lettere fraværende stemning, der har det med at præge Tivolis koncerter."

Billetsalget er i gang på GAFFA.dk/live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA