Nyhed

Heath Ledgers Modest Mouse-video får premiere

Den afdøde skuespillers video til sangen "King Rat" kan nu ses på nettet

Kort tid inden Heath Ledger døde i januar 2008, nåede han at færdiggøre manuskriptet til en musikvideo, han havde planlagt at skabe sammen med Terry Gilliam for bandet Modest Mouse. Videoen er nu blevet færdiggjort, dog ikke af Gilliam, men i stedet af produktionsselskabet The Masses, som Ledger var en del af, og det færdige resultat kan nu ses på nettet.

Videoen er til sangen "King Rat", der oprindelig var en b-side til singlen "Dashboard", men nu også findes på ep'en "No One's First And You're Next", der blev udsendt i denne uge. I den animerede video har Ledger vendt rundt på de traditionelle roller, når det kommer til hvalfangst, og i nogle blodige scener kan man se hvaler harpunere og pelse en række svømmende mennesker.

Idéen med videoen er ifølge Rolling Stone at skabe opmærksomhed omkring ulovlig hvalfangst ud for Australiens kyst, og køber man videoen via iTunes, går overskuddet til Sea Shepherd Conservation Society.


Heath Ledgers Modest Mouse-video kan ses her:

ANNONCE