x

Righteous Brother død

Righteous Brother død

Bobby Hatfield, den ene halvdel af den legendariske soulpop-duo The Righteous Brothers, døde i går i Michigan i en alder af 63 år, meddeler flere nyhedsmedier. Hatfield (til venstre på billedet) blev 63 år, og dødsårsagen er endnu ukendt. Han blev fundet på et hotelværelse, umiddelbart før han skulle på scenen med sin musikalske makker Bill Medley.

Bobby Hatfield udgjorde sammen med Bill Medley The Righteous Brothers i ikke mindre end 41 år, og de kendes nok bedst for 60’er-hits som "Unchained Melody" og "You’ve Lost That Loving Feeling". Sidstnævnte sang er blevet spillet mere end 8 millioner gange i radio og tv, skriver undercover.com.au

Tidligere på året blev Righteous Brothers optaget i Rock And Roll Hall Of Fame. Ifølge duoens manager David Cohen er Bill Medley, ikke just overraskende, fuldstændig sønderknust over Hatfields død.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA