x

Vega streamer nye koncerter

Vega streamer nye koncerter

I samarbejde med TDC lancerede det københavnske spillested Vega sidste år en ny service, hvor man ganske gratis har kunnet se og høre eller genhøre udvalgte koncerter, der er blevet afholdt på lokaliteten. 

Således er koncerter med Tim Christensen, Cold War Kids, As In RebekkaMaria, Yoav, Spleen United, Kaizers Orchestra, L.O.C. og The Raveonettes tidligere lagt ud til fri afbenyttelse.

Og nu bliver der så mulighed for at genopleve to af dette forårs koncerter, nemlig henholdsvis en intimkoncert med Volbeat og en veritabel hitparade med skotske Franz Ferdinand (billede), inklusive numre som "Michael", "Take Me Out" og "Walk Away".

Og der er endnu mere på vej: indenfor en måneds tid vil man også kunne streame Vetos koncert fra 18. april og irske Snow Patrols koncert den 19. maj.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA