x

James Morrison i Falconer Teater

James Morrison i Falconer Teater

Den engelske soulsanger James Morrison kunne i juni opleves på Plænen i Tivoli, hvor han gav en intens koncert, trods kraftigt regnvejr, der dog ikke forhindrede et stort publikum i at overvære koncerten.

Nu vender Morrison tilbage, og denne gang i tørvejr, nærmere betegnet i Falconer Teater i København 15. oktober.

James Morrison brød massivt igennem i hjemlandet i 2006 med debutalbummet "Undiscovered", der indeholdt de store hits "You Give Me Something", "Wonderful World" og titelnummeret. Albummet solgte også flere end 30.000 eksemplarer i Danmark og modtog dermed med en platinplade.

Sidst år udgav James Morrison så opfølgeren, "Songs For You, Truths For Me", der igen blev en pæn succes, ikke mindst takket være hit-duetten med Nellie Furtado, "Broken Strings". Albummet fik fire stjerner af GAFFAs anmelder Sohail Hassan, der blandt andet skrev: "James Morrison er et rart bekendtskab, hvis man er ved at være træt og disillusioneret over musik-branchens drejning i retning af fabrikeret metervare-musik. Han er en musik-artist med hjertet på rette sted, og en gennemlytning af hans album giver ro i sindet og troen på, at dygtige artister stadig kan trænge igennem."

Billetsalget til koncerten i Falconer Center åbner torsdag den 13. august. Find billetten på GAFFA Live

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA