x

Kasper Spez og Revoltage til Peace One Day

Kasper Spez og Revoltage til Peace One Day

Mandag den 21. september er den såkaldt internationale fredsdag Peace One Day. Det bliver fejret overalt i Danmark, blandt andet på Axel Torv i København fra 14-18.30. Her vil der været en lille musikfestival med gratis adgang, og blandt de optrædende er den pladeaktuelle, meget roste rapper Kasper Spez, rapgruppen Revoltage og Danmarksmesteren i standup, Martin Høgsted. Hele arrangementet er non-profit, og alle medvirkende stiller op uden hyre.

Derudover er der fremvisning af dokumentaren "The Day After Peace" med blandt andet bagmanden til Peace One Day, skuespilleren og filminstruktøren Jeremy Gilley, samt skuespilleren Jude Law.

www.peaceoneday.org kan man læse mere om organisationens resultater på verdensplan. Blandt andet har Peace One Day skabt våbenhvile en enkelt dag i et af Afganistans værste områder, for at kunne vaccinere de mange polioramte børn.

Kasper Spez udgav i mandags sit debutalbum, "Fantasten", der fik en flot, femstjernet anmeldelse af GAFFAs Christian Grubert, som blandt andet skrev: 

"Der er få danske rappere, som kan gøre mig rigtigt glad, noget mange er misfornøjede over. De skulle tage at lytte noget mere til Kasper Spez. Du kan tage 10 standard danske rappere, blende dem, og deres lyriske intelligens ville stadig ikke kunne matche den af langelænderen nu bosiddende i København."

Revoltage debuterede i 2007 med albummet "Kaos I Myldretiden" og arbejder nu på nyt materiale.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA