Tyskernes kommende udspil var en lang og sej proces, fortæller grundlægger Richard Kruspe
De tyske industrial-tungrockere Rammstein er klar med et nyt album. Ifølge pladeselskabet kommer albummet, som endnu ikke er navngivet, i handlen til oktober.
GAFFA har hørt det meste af albummet og talt med gruppen, og bandets mange fans kan ånde lettet op. Musikken lægger sig i slipstrømmen af forgængerne "Rosenrot" (2005) og "Reise Reise" (2004).
– Jeg er SÅ glad for, at det lykkedes at få albummet færdigt. Når vi ikke er medlemmer af Rammstein, er vi spredt for alle vinde, og det har været en lang og sej proces.
Richard Kruspe, som grundlagde Rammstein i 1993, lægger ikke skjul på sin lettelse over det færdige resultat. At processen har været sej, har vi kun hans ord for. Musikken lyder vanligt kraftfuld med de underfundige referencer til tysk højkultur og menneskets indre svinehund, som er Rammsteins varemærke. Keyboardet har fået en mere fremtrædende plads i lydbilledet som på de tidligere albums, men tyngden er intakt.
Det foreløbige åbningsnummer "Rammlied" er et stykke tungt-klassisk Rammstein og en hyldest til bandet som kollektiv, og giver anledning til at gætte på et album under eget navn. "Ich tu dir weh" er en heavy neo-schlager med udgangspunkt i S/M-universet, og Waidmanns Heil er en moderne jagtsang med indlagte jagthorn samt et brølende Till Lindemann-omkvæd:
"Die Kreatur muss Sterrrrrrbeeeeen!!!"
Et godt bud på en førstesingle er "Pussy" - der på ½ engelsk og ½ tysk leverer pubertær lokumsvægs-humor med så plat charme, at det er svært at kontrollere smilebåndet. Der er mange ligheder med hittet "America" fra "Reise, Reise", og omkvædsstrofen "I can't get laid in Germany..." bliver svær at få ud af hovedet igen.
Mindre lystigt bliver det på "Wienerblut". Med udgangspunkt i Joseph Fritzl-sagen byder Rammstein lytteren "...Willkommen in der Dunkelheit...".
Og mørkt er det.
Og tungt.
En rejse ind i et uforståeligt menneskesind ledsaget af lyriske strygere og en skov af guitarer.
På "Haifisch" tilsliber Rammstein endnu en af tysk kulturs kronjuveler, Bertolt Brechts Mackie "Messer", men hvor Brechts hajfisk har tænder, har Rammsteins i stedet tårer. Nummeret har en umiskendelig Depeche Mode-intro, hvilket ifølge bandet er helt bevidst og skal ses som en hyldest til synth-pionererne.
GAFFA bringer et fyldigt interview med Rammstein i efteråret, hvor bandet blandt andet fortæller om det ny album, menneskets mørke sider og livet som AC/DC-fan i det tidligere DDR.
Biss dann...