Nyhed

Nirvana genudgiver Bleach

Debutpladen har tyve års jubilæum, hvilket fejres med en genudgivelse med livemateriale

Da Nirvana i 1989 udsendte debutalbummet "Bleach", stod hverken fans eller anmeldere i kø for at hylde dem som rockens nye håb. Faktisk kom pladen ikke på hitlisterne før i 1992, da Nirvana havde fået deres gennembrud med albummet "Nevermind". Men nu har albummet tyve års jubilæum, hvilket fejres ved at genudgive albummet i en remastereret udgave på både cd og vinyl.

Den nye udgave af "Bleach" indeholder tretten sange, hvor ikke alle retfærdigvis findes på den originale udgivelse, men som senere har figureret på forskellige cd-udgaver af albummet. Albummet er remastereret af pladens producer Jack Endino og udsendes på hvid vinyl, ganske som de første tusind kopier af Sub Pops første udgave af albummet blev.

Men udover det afpudsede studiemateriale får man også en komplet optagelse fra et show fra Pine Street Theatre i Portland fra 1990, hvor gruppen blandt andet blæser igennem sjældenheder som "Dive" og "Molly's Lips" samt en booklet med nye billeder.


"Bleach: Deluxe Edition" udsendes 3. november og indeholder følgende:

01 Blew
02 Floyd the Barber
03 About a Girl
04 School
05 Love Buzz
06 Paper Cuts
07 Negative Creep
08 Scoff
09 Swap Meet
10 Mr. Moustache
11 Sifting
12 Big Cheese
13 Downer

Live at Pine Street Theatre:
01 Intro
02 School
03 Floyd the Barber
04 Dive
05 Love Buzz
06 Spank Thru
07 Molly's Lips
08 Sappy
09 Scoff
10 About a Girl
11 Been a Son
12 Blew

ANNONCE