Nyhed

Death To Frank Ziyanak kombinerer turné med ny udgivelse

Gruppen udsender "We're Not Kids" ep'en i forbindelse med den kommende Drink Dance Destroy Tour

Death To Frank Ziyanak sætter 3. september gang i deres Drink Dance Destroy Tour, hvor de rammer store dele af landet sammen med Kim Kix og Maria Timm. Ved samme lejlighed udsender gruppen en ny ep, der har fået titlen "We're Not Kids".

Ep'en er indspillet sammen med Per Buhl Acs fra punkbandet No Knox og mikset af ingen ringere end John Agnello, der har produceret plader med blandt andet The Hold Steady, Madrugada, Dinosaur Jr. og Sonic Youth.

Ifølge en pressemeddelelse er ep'en "toneangivende for DTFZ’s stil og markerer en overgang med en blødere drejning". Hvad det vil sige, vil man kunne opleve til de kommende koncerter og på ep'en, der udsendes 14. september.


Drink Dance Destroy Tour datoer:

03 sep 2009: Sønderborghus, Sønderborg
04 sep 2009: Studenterhuset, Aalborg
05 sep 2009: Månen, Haderslev
10 sep 2009: Rust, København
11 sep 2009: Forbrændingen, Albertslund
12 sep 2009: Pitstop, Kolding
18 sep 2009: Templet, Lyngby
19 sep 2009: Ungdommenshus, Fredericia
01 okt 2009: Voxhall, Aarhus
03 okt 2009: Badeanstalten, Slagelse

ANNONCE