x

Femte år med electronica i Aalborg

Femte år med electronica i Aalborg

Der er fire gange tidligere blevet arrangeret electronica-arrangementer i Aalborg under navnet Upcode, og når det sker femte gang bliver det med undertitlen La Dolce Electro - den søde electronica. Her vil man blandt andet kunne opleve Dub Tractor og Spejderrobot (billedet), når arrangementet afvikles 22. august.

Ballet åbnes dog af den aalborggensiske duo Funny Art Collective, der starter aftenen med et tilbagelænet sæt med udgangspunkt i ambient minimal techno og dubmusik. Herefter kan man opleve Anders Remmer under navnet Dub Tractor og Mikael Elkjær, der til lejligheden optræder som Spejderrobot +3.

Taltilføjelsen skyldes, at electro-grønspætten medbringer de tre akustiske legekammerater Tore Holst, Jan Samuelsen og Matthias Borello. Aftenen afsluttes af henholdsvis Nabo og Buffer Underrun, og hele herligheden kan opleves på Huset i Aalborg lørdag 22. august.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA