"Aw Cmon" og "No You Cmon" ude 9. februar
De ukronede konger af alternative country/americana, den 14 m/k høje, Nashville, Tennessee-basede gruppe Lambchop med den snakkesyngende sangskriver Kurt Wagner (billedet) i forgrunden, er på vej med hele to album. Nemlig "Aw Cmon" og "No You Cmon", der udkommer simultant, d. 9. februar.
Albummene er to selvstændige værker med visse tematiske fællestræk, som afspejles i de call-response-agtige titler. GAFFA har fået et smuglyt på pladerne, der viser sig mere i tråd med det afvekslende og stort orkestrerede "Nixon" (2000) end det sidste, mere afdæmpede "Is A Woman" (2002), og "Nixon"-ligheden genfindes også i de respektive pladeomslag. Begge album gæstes også, ligesom "Nixon", af strygergruppen Nashville String Machine. De fleste sange varer 3-5 minutter og er dermed gennemsnitligt lidt kortere, end de har været på Lambchops seneste to album, hvor især "Is A Woman" indeholder mange sange på 6-7 minutter. Som noget nyt byder begge album på flere instrumentalnumre.
Lambchop er i øvrigt på Europaturné i marts og april.
Tracklisterne er som følger:
"Aw Cmon":
Being Tyler
Four Pounds In Two Days
Steve McQueen
The Lone Official
Something's Going On
Nothing But A Blur From A Bullet Train
Each Time I Bring It Up It Seems To Bring You Down
Timothy B. Schmidt
Women Help To Create The Kind Of Men They Despise
I Hate Candy
I Haven't Heard A Word I've Said
Action Figure
"No You Cmon":
Sunrise
Low Ambition
There’s Still Time
Nothing Adventurous Please
The Problem
Shang A Dang Dang
About My Lighter
Under A Dream Of A Lie
Jan 24
The Gusher
Listen
The Producer