Nyhed

Instruktør vil genindspille Yellow Submarine

Robert Zemeckis har planer om at lave en 3D-animeret version af den klassiske Beatles-film

Den amerikanske filminstruktør Robert Zemeckis er nok bedst kendt for "Forrest Gump" og de tre film, hvor Michael J. Fox rejser tilbage til fremtiden. Men han har også beskæftiget sig med nyskabende animation gentagne gange fra "Who Framed Roger Rabbit" til "Beowolf", og nu vil han bruge banebrydende 3D-animationsteknologi til at genindspille den animerede Beatles-film "Yellow Submarine".

Den oprindelige film blev udsendt i 1968 og indeholder udover en bizar historie også seksten sange fremført af The Beatles, og disse sange er Zemeckis ved at sikre sig rettighederne til. En del af disse sange findes også på tidligere Beatles-plader, men sangene "All Together Now", "It's All Too Much", "Baby You're A Rich Man", "Only A Northern Song" og "Hey Bulldog" er alle skrevet direkte til filmen.

Ifølge Rolling Stone har Zemeckisen plan om at have filmen klar i 2012, hvor den skal have premiere i forbindelse med OL i London, og en del af aftalen vil også inkludere muligheden for at lave "Yellow Submarine" om til en musical.


ANNONCE