x

Mike Tramp i cirkus

Mike Tramp i cirkus

Med oplevelser fra Mabel, over White Lion til Freak Of Nature og nu en solokarriere har Mike Tramp sikkert historier til et hav af plader, men i første omgang har han samlet nogle af dem på sit kommende album "Mike Tramp & The Rock 'N' Roll Circuz", der udsendes til oktober.

Sangene er skrevet af Tramp selv, mens pladen er blevet til i samarbejde med Søren Andersen, der er kendt fra sit samarbejde med Oliver Weers og sit eget band Superfuzz. Ifølge sangeren tager sangene på det kommende album udgangspunkt i de mange ting, man kan opleve som omrejsende musiker:

"De historier, jeg fortæller, stammer fra mine mange rejser og år på landevejen. Jeg føler, jeg kører på en skøn motorvej, som er blevet bygget af dem, der var der før mig, og det glemmer jeg ikke. Jeg hylder det. Og nu fører jeg ånden, sjælen og ilden videre".

Albummet "Mike Tramp & The Rock 'N' Roll Circuz" udsendes 5. oktober.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA