x

Alternativt julearrangement i København

Alternativt julearrangement i København

Julen stunder som bekendt til, og dermed står også en række julefester af stærkt divergerende karakter for døren. Hvis man er til alternativ rock, kan +IS i Islandsbrygges Kulturhus i København 6. december anbefales.

Også arrangementet som sådan er i julesammenhæng lidt alternativt, idet det ifølge arrangørerne er "et forsøg på at lave en tjekket og moderne julefest, bygget op omkring alt, hvad der har med is at gøre. Al traditionel julehygge filtreres og blandes med år 2000-coolness. Julehygge er andet end juletræ, nisselandskab og papirklip, det kan også være fællesskab, frihed og kreativ energi."

Farven hvid vil være gennemgående i det gennemtænkte interiør, og musikken leverer af flg. bands fra den alternative danske rockscene:

20.40-21.00 Hula Guns
21.00-21.40 Loopy
21.40-22.00 Sterling
22.00-22.20 Peter Sommer (Superjeg)
22.20-23.00 Velour
23.00-23.20 Schwarzwald Library
23.20-00.00 No Privacy
00.00-00.20 Mad Parker
00.20-01.00 The Alpine
01.00-01.20 Mykness
01.20-01.45 Loudness-familien vender plader
01.45-02.30 Love Julie (præsenteres i samarbejde med Offbeat)
02.30-03.00 Loudness-familien vender plader


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA