Nyhed

Fem nye Jack White-sange på vej

White Stripes-sangeren medvirker på "Cold Mountain"-soundtrack

White Stripes-frontmanden Jack White bidrager med fem sange til soundtracket til den kommende storfilm "Cold Mountain", hvori Detroit- sangeren også har en mindre rolle.

Ud af de fem sange er de to nye og selvskrevne "Never Far Away" og "Christmas Time Will Soon Be Over", og derudover er der coverversioner af de traditionelle hymner "Wayfaring Stranger" og "Great High Mountain" samt af Howlin' Wolfs "Sittin' On Top Of The World".

I hovedrollerne ses Jude Law, Whites kæreste Renee Zellweger og Nicole Kidman, der også bidrager med lidt stemmebånd til sangen "Ada Plays" fra soundtracket.


Det vides endnu ikke, hvornår soundtracket og filmen kommer her til landet, men i Amerika udsendes musikken den 16. december, og filmen får premiere den 15. december.

Tracklisten ser således ud:

Jack White "Wayfaring Stranger"
Reeltime Travelers "Like A Songbird That Has Fallen"
Tim Eriksen, Riley Baugus & Tim O'Brien "I Wish My Baby Was Born"
Alison Krauss "The Scarlet Tide"
Tim Eriksen & Riley Baugus "The Cuckoo"
Jack White "Sittin' On Top Of The World"
Tim Eriksen "Am I Born To Die?"
Alison Krauss "You Will Be My Ain True Love"
Sacred Harp Singers at Liberty Church "I'm Going Home"
Jack White "Never Far Away"
Jack White "Christmas Time Will Soon Be Over"
Stuart Duncan & Dirk Powell "Ruby With The Eyes That Sparkle"
Cassie Franklin "Lady Margret"
Jack White "Great High Mountain"
Gabriel Yared "Anthem"
Gabriel Yared og Nicole Kidman "Ada Plays"
Gabriel Yared "Ada And Inman"
Gabriel Yared "Love Theme"
Sacred Harp Singers at Liberty Church "Idumea"


 

 

ANNONCE