Nyhed

Jim Carroll dør af hjerteslag

Den amerikanske digter og musiker blev fundet død i sin lejlighed i weekenden

Jim Carroll var en vigtig figur i New Yorks punkmiljø i 70'erne og 80'erne, hvor han både som musiker og digter gjorde sig bemærket både med The Jim Carroll Band og specielt med bogen The Basketball Diaries, der dokumenterer hans vilde teenageår.

Musikalsk er Jim Carroll bedst kendt for sangen "People Who Died" fra debutalbummet "Catholic Boy". Albummet var lige inde og vende på den amerikanske albumhitlisten, men sangen blev et amerikansk radiohit og dukkede blandt andet op i Steven Spielberg-filmen "E.T. - The Extra-Terrestrial".

Han har desuden samarbejdet med Blue Öyster Cult, Boz Scaggs, Lou Reed og Rancid, men han vil nok altid være bedst kendt som bogen "The Basketball Diaries", der i 1995 blev filmatiseret med Leonardo DiCaprio i hovedrollen. Bogen udkom i 1978 og beskriver Carrolls liv i New York fra han var 12 til han blev 16. Bogen handler både om USA i 60'erne og Carrolls fascination af basketball, men også om hans afhængighed af heroin og hans oplevelser som trækkerdreng.


Jim Carroll blev fundet død af et hjerteslag i sin lejlighed i New York 11. september. Han blev 60 år.

ANNONCE