Nyhed

Julian Casablancas klar med udgivelsesdato

Strokes-sangeren udsender sin solodebut med titlen "Phrazes For The Young" til oktober

Det er fortsat ikke meget information, der er kommet frem om det kommende solodebutalbum fra The Strokes-sangeren Julian Casablancas, men nu foreligger der i det mindste en udgivelsesdato. Det betyder, at man kan forvente at kunne finde albummet "Phrazes For The Young" i pladebutikkerne 19. oktober.

Som tidligere nævnt her på GAFFA.dk har Julian Casablancas indspillet otte sange til albummet sammen med Jason Lader (Rilo Kiley) og Mike Mogis (Bright Eyes), og i slutningen af august spillede han sin hidtil eneste solokoncert i Tokyo. Indtil videre er der ikke annonceret flere koncerter fra Julian Casablancas' side, men da det nu ligger fast at hans kommende plade er lige på trapperne, er det bestemt ikke utænkeligt, at der er flere koncerter på vej.

Mne indtil videre må vi altså nøjes med at glæde os til 19. oktober, hvor Julian Casablancas udsender sit første soloalbum.


ANNONCE