Nyhed

Chris Martin: Jeg vil indspille en masse, for tænk hvis jeg nu dør

Coldplay-sangeren frygter at gå i graven og efterlade sange

Coldplay-sangeren Chris Martin afslører, at bandets næste album kommer til at indeholde en duet med Mike Skinner fra det britiske elektroniske projekt The Streets, skriver dotmusic.com.

Selvom det var planen at holde en velfortjent ferie efter bandets sejrsgang af en verdensturné, har de fire briter valgt at påbegynde arbejdet på deres tredje album.

Martin forklarer: "Jeg har skrevet sange til det næste album i 18 måneder og er sikkert oppe på 60 sange. Med det samme vi færdiggjorde vores store verdensturné, gik vi i studiet og indspille i tilfælde af, at vi døde eller noget andet skete. Vi har indspillet nok sange til, at der stadig kan blive lavet et album, hvis vores fly styrter ned. Jeg dør en eller anden dag, så jeg vil gerne have indspillet en masse sange."


ANNONCE