x

Birk Storm tager på turné

Birk Storm tager på turné

2009 har været et særdeles fint år for Birk Storm, der efter at være blevet profileret i GAFFA-artiklen "De Bliver Store I 2009" udsendte sit debutalbum, som fik flotte anmeldelser i en lang række danske medier. Det er også blevet til en del koncerter, og til efteråret tager han på sin anden turné, hvorefter han vil tage en pause fra de danske scener.

Birk Storm har netop offentliggjort fire danske samt en svensk koncertdato i september og oktober, hvor den danske sanger og rapper vil byde på materiale fra sit debutalbum "I Don't Care". Tidligere i år har Birk Storm turneret med Maria Timm, og det er også blevet til koncerter til Spot og på Start Festival, og dermed er det altså blevet tid til at lukke ned for koncertaktiviteten for i år.

Men først skal Birk Storm give fem koncerter, og han kan opleves live på følgende datoer:

18. september - Von Hatte, Randers
24. september - Musikcaféen, København

02. oktober - Foxen, Lund
16. oktober - Musikcaféen, Århus
30. oktober - Elværket, Holbæk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA