Der sættes nu en ekstra koncert med Nikolaj Nørlund op i Copenhagen Jazzhouse
Nikolaj Nørlund offentliggjorde i august måned, at han ville følge udgivelsen af sit album "Tid Og Sted" op med fem koncerter, men da billetsalget i København er gået særdeles godt, har man nu besluttet at sætte endnu en koncert op i hovedstaden.
Der er fortsat enkelte billetter tilbage til koncerten 3. oktober i Copenhagen Jazzhouse, hvor Nørlund sætter gang i sin kommende danske turné. Men nu åbnes der altså også for salg af billetter til en koncert sammen sted dagen efter.
Turnéen følger som nævnt op på udgivelsen af "Tid Og Sted", der er Nørlunds første dansksprogede udgivelse i seks år. Den kommer efter han de senere år har fokuseret på udgivelser med The Rhonda Harris og andre projekter og er hans femte soloudgivelse.
Efter tilføjelsen af den nye ekstra koncert ser Nikolaj Nørlunds kommende danmarksturné således ud:
Lørdag 3. oktober – Copenhagen Jazzhouse (Få billetter)
Søndag 4. oktober – Copenhagen Jazzhouse (Ekstra koncert)
Onsdag 7. oktober – Horsens Ny Teater
Torsdag 8. oktober – Studenterhuset, Ålborg
Fredag 9. oktober – Voxhall, Århus
Lørdag 10. oktober – Dexter, Odense