Nyhed
28.11.2003
19:00

Den engelske multikunstner (og -millionær) David Bowie er netop blevet offentliggjort som optrædende på næste sommers Roskilde Festival.
At dømme efter de to seneste koncerter i Danmark – Forum i oktober og Horsens i fjor – er Bowie i topform, så der er noget at glæde sig til.
David Bowie gæstede senest festivalen med en koncert på Orange Scene 1996.
Nyheden blev faktisk forhastet sluppet som annonce i det GAFFA-blad, som kom på gaden i går – men først nu er det helt officielt...
Billetsalget til Roskilde Festival 2004 (1-4. juli) begynder 1. december