Nyhed

Dúné-filmen får premiere til CPH:DOX

Første mulighed for at se filmen "Stages" bliver til filmfestivalen CPH:DOX, hvor bandet ved samme lejlighed starter deres turné

Den københavnske dokumentarfilmfestival CPH:DOX afvikles i dagene 6.-15. november, men festivalen starter i smug 29. oktober med premieren på dokumentarfilmen "Stages" om Dúné, og ved samme lejlighed kan man opleve bandet give koncert i Pumpehuset.

Visningen af "Stages" er samtidig startskuddet på en ny turné, der kører i oktober og november, hvor bandet hver aften vil vise filmen, inden de går på scenen for at præsentere materiale fra deres seneste album "Enter Metropolis".

Det er den debuterende instruktør Uffe Truust, som tidligere har lavet musikvideoer for Dúné, har i over to år fulgt de syv venner i det meget unge band. Filmen følger hele gruppens karriere fra øveaftener i ungdomsklubben, til de får studenterhuen på og flytter hjemmefra, og derfra videre ud i verden på turné fra Tokyo over Moskva til L.A.


Filmen vises efterfølgende under CPH:DOX festivalen den i november, og efterfølgende vil den blive vist i en række danske biografer.

Dúné og filmen "Stages" kan opleves på følgende datoer:

29. oktober - Pumpehuset, København
30. oktober - Gimle, Roskilde
31. oktober - Tapperiet, Køge

05. november - Toldkammeret, Helsingør
06. november - Train, Århus
07. november - Skive Teater, Skive

12. november - Forbrændingen, Albertslund
13. november - Vershuset, Næstved
14. november - Musikhuzet, Bornholm

19. november - Posten, Odense
20. november - Studenterhuset, Aalborg
21. november - Paletten, Viborg

26. november - Fermaten, Herning
27. november - Godset, Kolding
28. november - Sønderborghus, Sønderborg


ANNONCE