Den pladeaktuelle guitarist fortæller om de ti plader, der har inspireret ham mest
Alice In Chains udsender mandag 28. september det første album i fjorten år, og i den forbindelse vil man på GAFFA.dk kunne læse et stort interview med bandets guitarist Jerry Cantrell. Her fortæller Cantrell om det nye album, den nye sanger, afdøde Layne Staley, og ved samme lejlighed gennemgår han også samtlige udgivelser i bandets bagkatalog.
GAFFA har desuden modtaget en liste fra Jerry Cantrell, hvor han gennemgår de ti plader, han elsker mest, hvor han samtidig forklarer, hvorfor de betyder så meget for ham. Der er tale om store rockklassikere, men førstepladsen vil nok overraske lidt.
10. Iron Maiden: Number Of The Beast
Gymnasiet. Fadølsfester i grusgraven. Tri-axle højtalere. Pjækkedage og at miste min mødom morgenen inden koncerten. Jeg var 17. Tak, drenge.
9. Fleetwood Mac: Rumours
Fantastisk stemning. Sangskrivning. Lyden af et band, der river sig selv i stykker. Sørgeligt og smukt.
8. AC/DC: Back In Black
Fra dem, der skal til at rocke igen. Ethvert AC/DC album kunne være i min top ti. Denne her var sådan et potent svar på tabet af Bon Scott. At kunne lave den slags comeback-album efter så meget uro og kunne fortsætte fremad, det tror jeg aldrig er blevet gjort med så meget ynde og styrke.
7. Pink Floyd: The Wall
Jeg blev virkelig bevidst om personlig smerte, der blev kommunikeret gennem dette album. Den fik mig virkelig til at føle.
6. Van Halen: Van Halen
Købte denne og "Van Halen II" gennem Columbia Records Tape Club, der tilbød otte plader for en penny, fordi alle i skolen havde et VH-logo på deres samlemapper. Jeg glemmer aldrig at sidde med øretelefoner på, mens min far så "Hee Haw". Jeg havde aldrig hørt noget lignende. Det har jeg heller ikke siden. Fantastisk.
5. Black Sabbath: Paranoid
Ondskab med stort O.
4. Aerosmith: Rocks
En sund stikkende dynge af sex, drugs og rock 'n' roll. Fantastisk.
3. Led Zeppelin: IV
Page, Plant, Bonham, Jones. Tager du fucking pis på mig? Det ved Zeppelin, der altid skiller sig ud er musikkens evne til at tage dig på en visuel rejse, særligt med en håndfuld svampe.
2. Jimi Hendrix: Are You Experienced?
James Marshall Hendrix. Ingen grund til at sige mere. Right on dude.
1. Elton John: Goodbye Yellow Brick Road
"Captain Fantastic & The Brown Dirt Cowboy", "Caribou", "Madman Across The Water", Jeg kunne blive ved og ved. Min musikalske rejse starter helt bogstaveligt ved Elton John. Bernie Taupins tekster. Verdensklasse musikere. Showmanship. Feeling. Udførelse. Han har det hele. Tak, Elton.
Læs et længere interview med Jerry Cantrell